Hjemmesiden er opdateret med nyt materiale

Uddannelseshistorie.dk er nu blevet opdateret:

Årgang 2021 kan læses i digital form (kun adgang for medlemmer).

Årgang 2020 er flyttet uden for betalingsmuren og kan læses gratis og digitalt. Alle artikler m.v. 1967-2020 kan tilgås gratis i digital form.

Dansk uddannelseshistorisk bibliografi er opdateret med 2020-udgivelserne. Bibliografien har nu næsten 12.000 poster om såvel national som lokal skole- og uddannelseshistorie udgivet i perioden 1948-2020.

Den nye årbog er på vej

Den 55. årgang af Uddannelseshistorie er nu på vej ud til medlemmerne.

Uddannelseshistorie har 2 temaer i år:

Det første tema belyser – med udgangspunkt i kultur, religion og race – hvordan man har sær- og forskelsbehandlet visse elevgrupper pga. deres kulturelle, religiøse og/eller racemæssige baggrunde.

Det andet tema omhandler de danske rytterskoler, som i år fejrede 300 års jubilæum.

Vanen tro har årgang 2021 også en fyldig gennemgang af uddannelserne i undervisningsåret 2020/21. Og vi bringer en oversigt over de uddannelseshistoriske bøger og artikler, der er udkommet 2020.

God læselyst!

Ekstraordinær generalforsamling

Onsdag 13. oktober 2021 kl. 15-15.30 afholdes der ekstraordinær generalforsamling.

Eneste punkt på dagsordenen er ændring af vedtægternes § 7, så medlemmerne fremover skal betale for årbogens forsendelse.

Dagsorden

1) Valg af dirigent og referent

2) Forslag til vedtægtsændring i § 7:

Nuværende ordlydForslag til fremtidig ordlyd
§ 7. Selskabet udgiver årbogen ”Uddannelseshistorie” med et indhold af videnskabelige artikler, der undergives fagfællebedømmelse. Den kan også optage anmeldelser, debat- og oversigtsartikler. Årbogen fremsendes vederlagsfrit til medlemmerne. Dens udgivelse finansieres gennem medlemskontingenter og tilskud fra private og offentlige fonde.§ 7. Selskabet udgiver årbogen ”Uddannelseshistorie” med et indhold af videnskabelige artikler, der undergives fagfællebedømmelse. Den kan også optage anmeldelser, debat- og oversigtsartikler. Medlemmerne betaler for årbogens fremsendelse. Dens udgivelse finansieres gennem medlemskontingenter og tilskud fra private og offentlige fonde.

Den ekstraordinære generalforsamling holdes via det digitale mødeforum Zoom. Link til Zoom fås hos selskabets formand.

Call for papers

Uddannelseshistorie 2022: Temanummer om Grundtvig og skolen

Det er ofte blevet hævdet, at N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har spillet en enestående rolle for det danske skole- og uddannelsessystem. Nogle opfatter Grundtvig og hans arvtageres indflydelse som et særligt dansk dannelsesmæssigt adelsmærke, mens andre ser det som en national begrænsning, der har resulteret i en foragt for viden og kundskaber. Mange henviser således til Grundtvig i skoledebatten, men relativt få har imidlertid undersøgt, i hvor høj grad og hvordan Grundtvig og grundtvigianismen rent faktisk har præget de forskellige skoleformer i Danmark.

I anledning af 150-året for Grundtvigs død har Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie sat sig for at gøre noget ved dette. Selskabet inviterer således forskere til at dykke ned i Grundtvigs virkningshistorie for at finde svar på, hvor stor og hvilken indflydelse Grundtvig har haft på det danske skolesystem fra anden halvdel af det 19. århundrede til i dag.

Det er et vanskeligt historisk spørgsmål at svare på, hvilken indflydelse Grundtvig har haft, for det forudsætter overvejelser om, hvad indflydelse, prægning eller påvirkning indebærer. Er den direkte eller indirekte? Er det i kraft af Grundtvig selv eller hans arvtagere? Hvor kommer indflydelsen til udtryk? I skolernes organisering, selvbeskrivelse, praksis, formål, fag og lærebøger eller i den skolepolitiske debat og lovgivning? 

For at lede forfatterne på vej har vi valgt at udstikke nogle kriterier og pejlemærker, som undersøgelserne af de enkelte skoleformer kan tage afsæt i.

Som kriterier for at kunne tale om en grundtvigsk prægning vil det være centralt at undersøge politikernes motivation bag lovgivningen, ledernes og undervisernes baggrund og holdninger, den pædagogiske praksis i forhold til fx disciplin og didaktik samt fagenes og lærebøgernes indhold.

Som pejlemærker for undersøgelserne vil det være relevant at have øje for spændingen mellem livsoplysning og positive kundskaber, opfattelsen af krop, adfærd og beklædning, synet på skolerne som steder præget af fx hjemlighed eller faglighed og holdningen til køn i form af pigernes integration i uddannelserne.

Bidragene skulle helst komme omtrent hele vejen rundt i det danske uddannelsessystem, så der på denne baggrund kan laves en samlet vurdering af Grundtvigs indflydelse på skolen i Danmark, som vil blive fremlagt i indledningen.

Bidragene kunne fx behandle folkeskolen, friskolen, efterskolen, højskolen, erhvervsskolen, gymnasieskolen, seminarierne og universiteterne eller et overordnet tema, der dækker flere skoleformer.

For yderligere oplysninger kontakt redaktørerne Harry Haue (hh@sdu.dk) og Hans Henrik Hjermitslev (hhhj@ucsyd.dk).  

Forslag til artikler i form af et kort abstract bedes sendt til redaktørerne senest 1. januar 2022.

Fristen for indsendelse af den endelige artikel er 1. juli 2022.