Mellem offentlig og privat: Ikke-offentlige aktører, interesser og rationaler i uddannelseshistorisk perspektiv. Læse mere her.

_________________

Begge dele afholdes:
Tirsdag 12. marts 2024 på:

AU Library Emdrup, DPU, indgang A3
Tuborgvej 164, 2400 København NV

Indgang via A3. Oversigtskort findes her.

• Generalforsamlingen kl. 15-16

• Præsentation af Uddannelseshistorie 2023: Forsorgens og omsorgens historie. kl. 16-18

Se hele programmet her.

Uddannelseshistorie 2024, Tema: Kvinder og videregående uddannelser

I 1874 ansøgte Nielsine Nielsen, som den første danske kvinde, om at måtte tage studentereksamen, så hun kunne få adgang til universitetet i København. Nielsens ansøgning vakte opsigt og igangsatte en længerevarende debat om kvinders adgang til uddannelse. Nielsens ansøgning blev accepteret, og Københavns Universitet endte efterfølgende med at anbefale, at kvinder fik adgang. Nielsen blev i 1877 landets første kvindelige student, og samme år begyndte hun at studere lægevidenskab. Otte år senere kunne hun kalde sig Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Nielsen mødte modstand mod sine ønsker og drømme om en videnskabelig karriere. Hun blev praktiserende læge – og kvindesagsforkæmper.

Nielsine Nielsens historie er et eksempel, hvor køn har spillet central en rolle for kvinders adgang til og mulighed for uddannelse ud over grundskolen. Fra 1950’erne var det i Danmark et politisk mål at skabe lige adgang til uddannelse for såvel arbejderdatteren som lægesønnen som led i udviklingen af velfærdssamfundet. Adgang for alle til uddannelse blev således et spørgsmål om uddannelsesretfærdighed. 1970’erne og 1980’ernes kvindebevægelse satte politisk fokus på at øge kvinders adgang til uddannelser og jobs. Et resultat af denne målrettede indsats er, at kvinder nu udgør flertallet af studerende på en række tidligere mandsdominerede ddannelser. Denne tendens ses på tværs af de nordiske lande. Peger disse tal i sig selv på en succeshistorie, hvor kvinder har overhalet mændene? Eller er der stadig udfordringer for kvinder, når det gælder uddannelsesmuligheder?

I anledning af 150-året for Nielsine Nielsens ansøgning vil årbogen Uddannelseshistorie sætte fokus på forskellige aspekter af temaet danske (og nordiske) kvinder og uddannelser fra antikken til i dag. Derfor har dette temanummer fokus på kvindernes levede erfaringer med kønnede processer i det danske (og nordiske) uddannelsessystem både historisk og aktuelt. Bidragene kan handle om, men er ikke begrænset til, fx kvinders vej til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser og erfaringer med at være i uddannelse. Det kan også være forskellige aspekter i og omkring kvinders uddannelsesliv, betydningen af sociale og faglige relationer og netværk, udvikling af forskningsmiljøer, karrierevalg mv. Vi ønsker også bidrag, som ikke alene undersøger kvinders erfaringer med uddannelse ud fra kønskategorien (sex-gender), men også ud fra et intersektionelt perspektiv, med fokus på, hvordan de kønnede processer har spillet sammen med fx klasse, race, seksualitet, religion mv. På tilsvarende måde ønsker vi også bidrag, der har udspring i kendte som i nye teoretiske tilgange, ligesom i forskellige tilgange til køn.

Forslag til artikler i form af et kort abstract (max 350 ord) dsendes til temaredaktionen: Amalie Olga Lyngsted AMLY@sa.dk, Jin Hui Li jhl@ikl.aau.dk og Maria Simonsen simonsen@dps.aau.dk senest 1. februar 2024. Der kan forventes svar senest 15. februar 2024.

Konference den 13. april 2023 kl. 10-16
Københavns Universitet
Karen Blixens Plads 8, 2300 København S, auditorium 4A.0.69

Deltagelse inklusiv kaffe og frokost er gratis. Dog kræves der tilmelding.

Program
10.00-10.15 Velkomst
10.15-11.00 Grundtvigianisme: Jes Fabricius Møller
11.00-11.45 Grundtvig og folkeskolen: Thorstein Balle
12.00-13.00 Frokost
13.00-13.30 Grundtvig og friskolen: Birte Fahnøe Lund m.fl.
13.30-14.00 Grundtvig og højskolen: Jonas Møller
14.00-14.30 Kaffe
14.30-15.00 Grundtvig og erhvervsskolen: Hans Henrik Hjermitslev
15.00-15.30 Grundtvig og gymnasieskolen: Harry Haue
15.30-15.50 Grundtvig og læreruddannelsen i dag: Rasmus Kolby Rahbek
15.50-16.00 Afsluttende bemærkninger

Hent program med abstract samt link til tilmelding her.

Generalforsamling finder sted mandag 20.3.2023 kl. 16-17 på DPU, biblioteket, indgang A3.
Tuborgvej 164
2400 København NV

Dagsorden

1) Valg af dirigent og referent

2) Formandens beretning

3) Kassereren aflægger regnskab

4) Fastsættelse af budget og kontingent

5) Indkomne forslag

6) Valg af styrelsesmedlemmer, revisor og revisorsuppleant:

• Ønsker genvalg som styrelsesmedlemmer: Christian Larsen og Jens Bennedsen.
• Ønsker ikke genvalg som styrelsesmedlem: Erik Nørr, Karoline Baden Staffensen
• Ønsker nyvalg som styrelsesmedlem: Maria Sofie Simonsen.
• Ønsker nyvalg som suppleanter: Simon Holleufer
• Ønsker genvalg som revisor: Signe Holm-Larsen
• Ønsker genvalg som revisorsuppleant: Søren K. Lauridsen

7) Eventuelt

Eventuelle forslag skal være sekretæren (Christian Larsen, cla@sa.dk) i hænde senest ti dage før generalforsamlingen, dvs. 10. marts 2023.

***

Efter generalforsamlingen giver selskabet en orientering om årbog 2022 og den kommende årbog 2023.

Årbog nr. 56. fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie er lige på trapperne.

“Grundtvig og skolen” er tema for 56. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Årbogen forventes at lande hos medlemmerne eller kan købes lige efter nytår.

Dette års Uddannelseshistorie er i anledning af 150-året for N.F.S. Grundtvigs død viet til et temanummer om Grundtvig og skolen. I en række videnskabelige artikler viser førende forskere, hvilken rolle Grundtvig og hans arvtagere spillede for udviklingen af de vigtigste skoleformer i Danmark fra midten af 1800-tallet til i dag.

Dette er den første samlede fremstilling af Grundtvigs betydning for det danske uddannelsessystem og bringer meget nyt til torvs inden for såvel Grundtvigforskningen som uddannelseshistorien.

Temanummeret bidrager desuden til debatten om, hvad der udmærker den grundtvigske pædagogik og det danske uddannelsessystem i fortid, nutid og fremtid og er således af interesse for såvel historikere som skolefolk.

Uddannelseshistorie 2022 består af disse artikler:

• Indledning: Grundtvig og skolen af Hans Henrik Hjermitslev, Harry Haue & Christian Larsen
• Grundtvig og folkeskolen af Thorstein Balle
• Grundtvig og friskolen af Cecil Christensen, Birte Fahnøe Lund, Carsten Oxenvad & Lis Toelberg
• Grundtvig og højskolen af Jonas Møller
• Grundtvig og erhvervsskolen af Hans Henrik Hjermitslev
• Grundtvig og gymnasiet af Harry Haue

UDEN FOR TEMA

• At lære at ræsonnere– Danske eksamensbesvarelser fra studentereksamen 1915 af Anders Kruse Ljungdalh & Ane Qvortrup
• Fund, kilder og formidling i Jonstrupsamlingen af Signe Holm-Larsen

Desuden indeholder årbogen som altid årsoversigten over begivenheder, reformer og politiske tiltag inden for uddannelsesområdet i folketingsåret 2021/22. Årbogen rummer også en oversigt over ny uddannelseshistorisk litteratur i 2021.

Anmeldereksemplarer kan rekvireres hos Jens Bennedsen (jebe@kb.dk).

Yderligere information kan fås hos redaktørerne Hans Henrik Hjermitslev (hhhj@ucsyd.dk / 7266 5652), Harry Haue (harryhaue05@gamil.com) og Christian Larsen (cla@sa.dk).

Uddannelseshistorie.dk er nu blevet opdateret:

Årgang 2021 kan læses i digital form (kun adgang for medlemmer).

Årgang 2020 er flyttet uden for betalingsmuren og kan læses gratis og digitalt. Alle artikler m.v. 1967-2020 kan tilgås gratis i digital form.

Dansk uddannelseshistorisk bibliografi er opdateret med 2020-udgivelserne. Bibliografien har nu næsten 12.000 poster om såvel national som lokal skole- og uddannelseshistorie udgivet i perioden 1948-2020.