Call for papers

Uddannelseshistorie 2022: Temanummer om Grundtvig og skolen

Det er ofte blevet hævdet, at N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har spillet en enestående rolle for det danske skole- og uddannelsessystem. Nogle opfatter Grundtvig og hans arvtageres indflydelse som et særligt dansk dannelsesmæssigt adelsmærke, mens andre ser det som en national begrænsning, der har resulteret i en foragt for viden og kundskaber. Mange henviser således til Grundtvig i skoledebatten, men relativt få har imidlertid undersøgt, i hvor høj grad og hvordan Grundtvig og grundtvigianismen rent faktisk har præget de forskellige skoleformer i Danmark.

I anledning af 150-året for Grundtvigs død har Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie sat sig for at gøre noget ved dette. Selskabet inviterer således forskere til at dykke ned i Grundtvigs virkningshistorie for at finde svar på, hvor stor og hvilken indflydelse Grundtvig har haft på det danske skolesystem fra anden halvdel af det 19. århundrede til i dag.

Det er et vanskeligt historisk spørgsmål at svare på, hvilken indflydelse Grundtvig har haft, for det forudsætter overvejelser om, hvad indflydelse, prægning eller påvirkning indebærer. Er den direkte eller indirekte? Er det i kraft af Grundtvig selv eller hans arvtagere? Hvor kommer indflydelsen til udtryk? I skolernes organisering, selvbeskrivelse, praksis, formål, fag og lærebøger eller i den skolepolitiske debat og lovgivning? 

For at lede forfatterne på vej har vi valgt at udstikke nogle kriterier og pejlemærker, som undersøgelserne af de enkelte skoleformer kan tage afsæt i.

Som kriterier for at kunne tale om en grundtvigsk prægning vil det være centralt at undersøge politikernes motivation bag lovgivningen, ledernes og undervisernes baggrund og holdninger, den pædagogiske praksis i forhold til fx disciplin og didaktik samt fagenes og lærebøgernes indhold.

Som pejlemærker for undersøgelserne vil det være relevant at have øje for spændingen mellem livsoplysning og positive kundskaber, opfattelsen af krop, adfærd og beklædning, synet på skolerne som steder præget af fx hjemlighed eller faglighed og holdningen til køn i form af pigernes integration i uddannelserne.

Bidragene skulle helst komme omtrent hele vejen rundt i det danske uddannelsessystem, så der på denne baggrund kan laves en samlet vurdering af Grundtvigs indflydelse på skolen i Danmark, som vil blive fremlagt i indledningen.

Bidragene kunne fx behandle folkeskolen, friskolen, efterskolen, højskolen, erhvervsskolen, gymnasieskolen, seminarierne og universiteterne eller et overordnet tema, der dækker flere skoleformer.

For yderligere oplysninger kontakt redaktørerne Harry Haue (hh@sdu.dk) og Hans Henrik Hjermitslev (hhhj@ucsyd.dk).  

Forslag til artikler i form af et kort abstract bedes sendt til redaktørerne senest 1. januar 2022.

Fristen for indsendelse af den endelige artikel er 1. juli 2022.