Call for papers 2024
Uddannelseshistorie 2024, Tema: Kvinder og videregående uddannelser
I 1874 ansøgte Nielsine Nielsen, som den første danske kvinde, om at måtte tage studentereksamen, så hun kunne få adgang til universitetet i København. Nielsens ansøgning vakte opsigt og igangsatte en længerevarende debat om kvinders adgang til uddannelse. Nielsens ansøgning blev accepteret, og Københavns Universitet endte efterfølgende med at anbefale, at kvinder fik adgang. Nielsen blev i 1877 landets første kvindelige student, og samme år begyndte hun at studere lægevidenskab. Otte år senere kunne hun kalde sig Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Nielsen mødte modstand mod sine ønsker og drømme om en videnskabelig karriere. Hun blev praktiserende læge – og kvindesagsforkæmper.
Nielsine Nielsens historie er et eksempel, hvor køn har spillet central en rolle for kvinders adgang til og mulighed for uddannelse ud over grundskolen. Fra 1950’erne var det i Danmark et politisk mål at skabe lige adgang til uddannelse for såvel arbejderdatteren som lægesønnen som led i udviklingen af velfærdssamfundet. Adgang for alle til uddannelse blev således et spørgsmål om uddannelsesretfærdighed. 1970’erne og 1980’ernes kvindebevægelse satte politisk fokus på at øge kvinders adgang til uddannelser og jobs. Et resultat af denne målrettede indsats er, at kvinder nu udgør flertallet af studerende på en række tidligere mandsdominerede ddannelser. Denne tendens ses på tværs af de nordiske lande. Peger disse tal i sig selv på en succeshistorie, hvor kvinder har overhalet mændene? Eller er der stadig udfordringer for kvinder, når det gælder uddannelsesmuligheder?
I anledning af 150-året for Nielsine Nielsens ansøgning vil årbogen Uddannelseshistorie sætte fokus på forskellige aspekter af temaet danske (og nordiske) kvinder og uddannelser fra antikken til i dag. Derfor har dette temanummer fokus på kvindernes levede erfaringer med kønnede processer i det danske (og nordiske) uddannelsessystem både historisk og aktuelt. Bidragene kan handle om, men er ikke begrænset til, fx kvinders vej til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser og erfaringer med at være i uddannelse. Det kan også være forskellige aspekter i og omkring kvinders uddannelsesliv, betydningen af sociale og faglige relationer og netværk, udvikling af forskningsmiljøer, karrierevalg mv. Vi ønsker også bidrag, som ikke alene undersøger kvinders erfaringer med uddannelse ud fra kønskategorien (sex-gender), men også ud fra et intersektionelt perspektiv, med fokus på, hvordan de kønnede processer har spillet sammen med fx klasse, race, seksualitet, religion mv. På tilsvarende måde ønsker vi også bidrag, der har udspring i kendte som i nye teoretiske tilgange, ligesom i forskellige tilgange til køn.
Forslag til artikler i form af et kort abstract (max 350 ord) dsendes til temaredaktionen: Amalie Olga Lyngsted AMLY@sa.dk, Jin Hui Li jhl@ikl.aau.dk og Maria Simonsen simonsen@dps.aau.dk senest 1. februar 2024. Der kan forventes svar senest 15. februar 2024.