Skole før, nu og i fremtiden

december 2013

Skole før, nu og i fremtiden. Forskere i Skolehistorie

I 2014 er det 200 år siden, der blev indført 7 års undervisningspligt for alle børn i Danmark. Det skete med en række af skolelove, som også rummede retningslinjer for, hvad de skulle undervises i, hvordan skolerne skulle indrettes, hvor mange der burde være, hvordan lærerne skulle aflønnes og en række andre detaljer om skolernes indre og ydre liv.

Skolen har forandret sig markant siden 1814, men forandringerne er sket i tæt tilknytning til det omgivende samfunds udvikling – og ud fra forventninger til fremtiden.

Skolen har været udspændt mellem fortid, samtid og fremtid, den har været bygget på fortidens grundlag, har været underlagt samtidens muligheder og har skullet opfylde fremtidens behov.

Formidling af skolens historie er en vigtig rød tråd i jubilæet. I samarbejde mellem Selskab For Skole- og Uddannelseshistorie og Jubilæumssekretariatet præsenteres i denne pjece et udvalg af de forskere, der har udforsket og formidlet skolens mangfoldige historier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *